Vedtægter for Musikforeningen Vesterbro – MUVE

Marts 2016

§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Musikforeningen Vesterbro – MUVE.
Foreningen er hjemmehørende på Vesterbro i Københavns Kommune.

§2 Formål
Foreningens formål er:

  1. Drift af øvelokaler
  2. Arbejde for at forbedre vilkårene for den rytmiske musik i København
  3. Musikaktiviteter så som koncertvirksomhed m.v.
  4. Samt afholde aktiviteter for foreningens medlemmer

§3 Medlemskab
Som medlemmer optages enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål.
Medlemstegning foregår ved skriftlig ansøgning til foreningens bestyrelse.

§4 Ophør af medlemskab og eksklusion
Medlemskab ophører ved manglende kontingentbetaling.
Bestyrelsen fastsætter frister for kontingentrestance. Ved medlemskabs ophør kræves gentegning af medlemskab.

Bestyrelsen kan endvidere indstille et medlem til eksklusion fra foreningen, hvis medlemmet skader foreningens interesser og anseelse. Et ekskluderet medlem kan kræve sin eksklusionssag forelagt på førstkommende ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen kan endvidere indstille et medlem til eksklusion fra foreningen, hvis medlemmet tilsidesætter foreningens husorden. Gentagne eller grove overtrædelser af husorden kan medføre opsigelse af medlemskab.

Et ekskluderet medlem kan kræve sin eksklusionssag forelagt på førstkommende ordinære generalforsamling.

§5 Kontingent
Foreningens årskontingent fastsættes af generalforsamlingen.
Kontingentet betales forlods og gælder i 12 måneder fra betalingstidspunktet.
Øvelokalekontingent fastsættes af foreningens bestyrelse. Betaling sker ved tilmelding til PBS inden 2 måneder fra medlemstegning.

Afmelding af PBS anses som udmelding af foreningen. Et medlem har mulighed for at aftale anden betalingsform end PBS ved forudgående aftale.

Dokumentation for betalt årskontingent er gyldigt medlemsbevis.

§6 Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes årligt i marts måned.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel af bestyrelsen med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen sker via e-mail. Desuden offentliggøres indkaldelse ligeledes via MUVE’s hjemmeside senest 14. dage med dagsorden.

Kun medlemmer med gyldigt medlemsbevis har stemmeret ved generalforsamlingen.

Generalforsamlingens beslutninger træffes med almindeligt flertal blandt de fremmødte. Afstemning foregår ved håndsoprækning. Dog kan der forlanges skriftlig afstemning, for eks. ved personvalg.

Stemme kan ikke afgives ved fuldmagt.

Beslutning om ændring af vedtægter træffes med almindeligt flertal, dog med undtagelse af formåls- og opløsnings §§, der kræver mindst 2/3 flertal.

Dagsordenen skal indeholde følgende faste punkter:
1) Valg af dirigent og referent.
2) Valg af stemmetællere.
3) Formandsberetning.
4) Godkendelse af årsregnskab.
5) Godkendelse af budget for indeværende år
6) Indkomne forslag.
7) Valg af formand
8) Valg af bestyrelse.
9) Valg af revisor.
10) Evt.

Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Godkendt referat og årsregnskab fra generalforsamlingen offentliggøres via MUVE’s hjemmeside

§7 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller kan overfor bestyrelsen begæres indkaldt af mindst 1/10 af medlemmerne med angivelse af motiveret dagsorden.

§8 Bestyrelsen
Foreningens bestyrelse er foreningens øverste myndighed mellem generalforsamlingerne.

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for 1 år ad gangen. Opstillingsberettigede er ethvert fuldgyldigt medlem af foreningen.

Bestyrelsen består af mindst 3 personer og højst 5 personer. Der vælges desuden 2 suppleanter.

Foreningens formand vælges direkte af generalforsamlingen.

Foreningen konstituerer sig med næstformand og kasserer.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er fremmødt til
bestyrelsesmødet.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder med 14 dags varsel og med en dagsorden for mødet med følgende punkter.

  1. Valg af dirigent og godkendelse af dagsorden
  2. Valg af referent
  3. Godkendelse af sidste bestyrelsesreferat
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Økonomi-status
  6. Fastsættelse af næste møde
  7. Evt.

Foreningens bestyrelse skal afholde mindst 4 bestyrelsesmøder årligt.

Ingen kan modtage honorar for deres deltagelse i bestyrelsesopgaver.

Referater fra bestyrelsesmøder offentliggøres via MUVE’s hjemmeside.

§9 Udvalg
Foreningen kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper til løsning af særlige opgaver eller aktiviteter.

§10 Regnskab og økonomi
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Årsregnskab skal forelægges generalforsamlingen til godkendelse i revideret stand.

Foreningens midler må kun anvendes til de i §2 nævnte formål.

For foreningens forpligtelser hæfter alene dennes formue, og ingen anden har noget personligt ansvar for foreningens forpligtigelser.

§11 Prokura
Foreningens formand og kasserer kan råde over foreningens konti og økonomi under ansvar for den siddende bestyrelse. Bestyrelsen kan melde prokura til den daglige leder.

§ 12 Habilitet
MUVE har marts 2005 vedtaget Habilitetsregler for Musikforeningen Vesterbro. Bestyrelsens medlemmer og generalforsamlingen skal være sig disse habilitetsregler bevidst, når der tages beslutninger og afstemninger. Det føres til referat, hvis habilitetsreglerne bruges.

§13 Opløsning
Opløsning af foreningen kan kun ske ved generalforsamlingsbeslutning. Til foreningens opløsning kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslag herom.

Foreningens evt. formue skal ved opløsning anvendes til de i § 2 nævnte formål.